EGON GADE ARTWORK - et samarbejde mellem fotograf Egon Gade og kreativ konsulent Lene Arevad Gade 

EGON GADE ARTWORK tilbyder IDENTITY PHOTOGRAPHY og FINE ART PRINTS. 

IDENTITY PHOTOGRAPHY er fotokunst skræddersyet til virksomheder. Værkerne bliver skabt med udgangspunkt i virksomhedens produkt, ydelse, brand og værdier – og giver samarbejdspartnere og medarbejdere en dybere forståelse for virksomhedens identitet. 

FINE ART PRINTS er fotokunst af Egon Gade. Værkerne er signerede, nummererede og i begrænset oplag. 

EGON GADE ARTWORK yder kunstnerisk rådgivning, dialog og sparring i forhold til de mange muligheder for udtryk og anvendelse af de fotografiske værker. Uanset om værkerne er til professionelt eller til privat brug.

 

VORES STYRKER ER:

  • STOR ERFARING MED AT FORMIDLE BUDSKABER GENNEM BILLEDER 
  • VANT TIL AT SÆTTE SIG IND I EN KUNDES BRANCHE OG BRAND
  • FORSTÅELSE FOR INDRETNING, FARVER, RUM OG LYS 

 

OM EGON GADE

Egon Gade er uddannet fotograf fra Medieskolerne i Danmark. Han har arbejdet som selvstændig fotograf med base i København, siden han som 22-årig åbnede sit første studie i 1981.

Egon begyndte som en af få at specialisere sig i still- og reklamefotografi op gennem 1980’erne og 90’erne. Kundelisten voksede, og Egon trækker i dag på mange års erfaring med opgaver for en lang række virksomheder bl.a. skandinaviske og internationale brands som Carlsberg, Tuborg, Danfoss, Bang & Olufsen, Montana, Royal Copenhagen og Georg Jensen.

I forbindelse med de fotografiske opgaver arbejder Egon ofte som idé- og konceptudvikler. Egon Gades billeder spænder genremæssigt fra still- og reklame over portræt til kunstfotografi. Hans legende, visionære og åbne tilgang til fotografiet betyder, at han konstant udforsker inden for både genre og stilart. En grundlæggende inspiration er den nordiske æstetiks enkelthed – lyset, farvene, formerne og linierne, som for eksempel ses afspejlet i design, arkitektur og i det skandinaviske landskab.

Egon har modtaget en lang række internationale priser for sit arbejde, bl.a. i Clio Show og Cannes Lion, ligesom han er repræsenteret i Lürzers Archives ”200 Best Photographers Worldwide” fra 2004 til 2013.

Læs mere om Egon Gades arbejde her

 

OM LENE AREVAD GADE

Lene Arevad Gade er uddannet grafisk designer fra Danmarks Designskole. Hun arbejder med visuel identitet og designkoncepter både som konceptudvikler og kreativ konsulent. Lene står derudover for kunstnerisk rådgivning, når det kommer til de mange muligheder for udtryk og anvendelse af de fotografiske værker.

Lene har løst opgaver for en lang række virksomheder og internationale brands som bl.a. Montana, Erik Jørgensen, DPA Microphones og Unoform. 

Hos reklame- og kommunikationsbureauet Kunde og Co. har Lene udviklet koncepter i forbindelse med visuel identitet, international branding og kampagner. Senere udarbejdede hun designløsninger målrettet detailhandlen og deres målgrupper hos reklamebureauet Republica. Derudover har Lene i en årrække haft det overordnede ansvar for at skabe den visuelle identitet hos Montana Møbler A/S, hvor hun bl.a. arbejdede med magasiner, brochurer, annoncer og kampagner.

Lene står desuden bag konceptudvikling, grafisk design og tilrettelæggelse af en række bøger for forlag som Lindhardt og Ringhof, People’s Press og Aschehoug. Heriblandt Rasmus Bo Bojesens dessertbog ”Sans for Chokolade”, der hjemtog Gourmand Awards pris som ”Verdens Bedste Gourmand Bog”.

I sit arbejde anspores Lene af en æstetik især præget af nordisk minimalistisk enkelthed, og kvalitet fra indhold til udtryk.